TekniskInfo

Der ligger meget teknik, patenter, sikkerhedskrav mm. i Lacuna´s konstante stræben efter at producere det bedste til den billigst mulige pris.

En Lacuna foldedør kan designes, så den lige præcis matcher det udtryk, som du ønsker. Den kan være helt op til 6 meter bred og næsten 3 meter høj, den kan have palæsprosser, almindelige sprosser, spændstykker, mange forskellige varianter låse på vores dørgreb, forskellige farver ud og indvendigt osv. osv. Fælles for alle Lacuna produkter er dog, at alle hængsler, greb og beslag er udført i syrefast rustfrit stål, der er børstet – for at sikre et holdbart tidsløst og stærkt design.

BÆREDYGTIGHEDI HØJSÆDET

Fra produktionsstart til test af forseglingerne ved den afsluttende installation, anvender Lacuna udelukkende den højeste kvalitet af miljøvenlige materialer. Det sikrer at produkterne ikke blot er fremstillet bæredygtigt, men også at tæthed og isoleringsevne er i top.

Lacuna fremstiller udelukkende foldedøre af træ dyrket i Forest Stewardship Council certificeret skove, hvilket betyder, at der ikke tages mere fra naturen, end hvad den er i stand til reproducere. Vi har det officielle CE mærke, idet vores produkter lever op til de høje sikkerheds-, sundheds- og miljøkrav som Lacuna har sat sig som mål.
Ud over den officielle miljømæssige certificering er Lacuna flere gange blevet indstillet til Dansk byggeris årlige energipris.

INDBRUDSSIKKERHED

Du har mulighed for at vælge mellem flere typer overfladebehandling – enten malet i mange kombinationer eller oliebehandlet.

Mere end 90% af det vi procucerer er malet.

Malerbehandling minder om den man bruger i bilindustrien, idet vi grunder vores produkter to gange med mellemslibning og giver to til tre gange topmaling, afhængig af farve. Resultatet er en meget stærkere overflade end den traditionelle teknik der oftest anvendes i vinduesindustrien.

ALLE DØRBLADEFASTLÅSES

Når en Lacuna foldedør lukkes bliver hvert enkelt dørblad individuelt fastlåst. Sammen med kraftige hængsler sikrer det, at døren ikke blot kan trækkes eller skubbes ud.

SIKKERHEDSGLAS

Som tilvalg kan man naturligvis vælge forskellige glasspecifikationer. Til installationer med offentlig adgang kan der være krav om sikkerhedsglas ligesom mange af vore markeder stiller dette krav. Hærdet og/eller lamineret glas er derfor ikke noget problem.

TESTOG GODKENDELSER

En ting er ord, noget andet er virkelighed. Sikkerhed er vigtig for os. Derfor får vi naturligvis testet vore foldedøre og foldevinduer hos Teknologisk institut.


SIKKERHEDSLÅS

En Lacuna foldedør kan leveres med mange forskellige låsemuligheder. Lige fra det traditionelle terrassegreb med trepunktslås til SKAFOR godkendte systemer.

Der er mulighed for at få kombinationer af cylinder såvel ude som inde, ligesom valg af greb med kode også er en mulighed.


INDVENDIGEGLASLISER

Lacuna foldedøre er kontrueret med indvendige glaslister. Det giver en række fordele. Sikkerhedsmæssigt betyder det at uvedkommende ikke blot kan afmontere glaslisterne og fjerne glasset.

OVERLEGNEISOLERINGSVÆRDIER

Lacuna foldedøre er certificerede tætte og velisolerende. Vort patenterede system er konstrueret med vægt på høj isoleringsevne og tæthed, gennem dobbelt tætning i karmen og en tredobbelt tætning mellem dørrammerne. Lacuna foldedøre er bygget til at fungere fra – 60 grader og op til +50 grader. Derfor glæder man sig over vores produkter langt over polarcirklen og langt nede i Afrika. God isolation og tæthed virker begge veje!

FOLDEDØRMED GOD ØKONOMI

Isolation og tætheden er afgørende for en god økonomi på en foldedør. Derfor har det fra starten været fundamentalt for Lacuna at skabe et produkt, der er fuldstændigt tæt selv i orkaner der langt overgår det vi sædvanligvis ser i Danmark.

Når Storebæltsbroen for længst er lukket og orkanen Katarina har blæst New Orleans omkuld, holder en Lacuna foldedør stadig tæt.

Lacuna foldedør produkt detaljer

NOMINERETTIL ENERGIPRIS

Derved er en Lacuna foldedør den billigste løsning på den lange bane. Der er jo en grund til at Lacuna med sine produkter har været nomineret til årets Energipris af Dansk Byggeri flere gange. Vi fortsætter naturligvis udviklingen – Lacuna sætter en ære i at være på forkant med tiden, både med hensyn til funktionalitet, finish, indbrudssikkerhed, holdbarhed og energirigtighed. Når det gælder produktudvikling, så tænker vi på tysk og når vi tænker design, så tænker vi dansk, og vi sælger med stolthed til mange lande.

STRENG UNDERSØGELSEOG CERTIFICERING

Når det gælder isolationsevnen er et Lacuna produkt helt i top. Man måler isolationsværdien i Uw, som er et udtryk for isolationen. Jo lavere Uw–værdi desto bedre isolation. Et normalt vindue med 2 lags lavenergiglas har en Uw–værdi på ca. 1,2 – 1,5. Et Lacuna produkt har med tilsvarende glas en Uw-værdi på 1,05 og med 3 lags standardglas kan vi komme helt ned på en Uw-værdi på 0,8. Ja tallene taler for sig selv, for det svarer til at boligen kun skal bruge 40 % af den energi til opvarmning, som med et standard vindue eller en foldedør.

TRÆ MED DENBEDSTE ISOLATION

Ved malede produkter anvender vi FSC- certificeret, lamineret varmebehandlet bøgetræ fra Tyskland. Varmebehandlet bøg har en holdbarhed som teaktræ, dvs. klasse, 1 som er det træ, der holder nærmest uendeligt, og som ikke rådner.

Desuden har det en isolation, der langt overgår ikke varmebehandlede træsorter, og ikke mindst kan det ikke suge vand i vådt og fugtigt vejr, hvilket også giver træet en fantastisk dimensionsstabilitet

Lacuna foldedør produkt detaljer

TRÆ-ALU...IKKE TIL EN FOLDEDØR

Af ovennævnte grund produceres Lacuna produkter ikke i træ-alu, som kan være en udmærket løsning for en enkelt eller 2 dørrammer i én karm. Problemerne med andre træsorter opstår, når der er 3 eller flere rammer i én karm. Lacuna Foldedøre står under meget forskellige klimatiske forhold. I Bergen i Norge eller på Færøerne kan det regne 250 dage eller mere om året, og andre steder regner det stort set ikke. Træets dimensionsstabilitet er derfor afgørende for en velfungerende isoleringssevne.

SIKKERMONTAGE

Lacuna leverer produkter af højeste kvalitet og er altid parat til at vejlede om montagen af vore foldedøre og -vinduer. Det er vigtigt, at montagemåden afklares fra start, så foldedøren eller – vinduet leveres i den rigtige størrelse og med de rette specifikationer.

installationog montering

Filmen viser et montageforløb fra modtagelse til aflevering. På godt 20 minutter får du et godt indblik i arbejdet.

Alle vore forsendelser er mærket med en såkaldt QR kode, der ved skanning med en mobiltelefon giver adgang til denne film.

JUSTERING OG VEDLIGEHOLDELSEAF FOLDEDØR

Filmen viser hvordan dørene justeres og vedligeholdes. På godt 20 minutter får du et godt indblik i arbejdet.

Alle vore forsendelser er mærket med en såkaldt QR kode, der ved skanning med en mobiltelefon giver adgang til denne film.

DEN VIGTIGEOVERKARM

Hvert dørfag kan veje op til 80 kg., og med mindre man vælger en fiberforstærket overkarm, skal det bygningsmateriale der er over foldedøren kunne bære op til 100 kg. pr. løbende meter åbning med en maksimal nedbøjning på 3 mm. De fleste dørfag vejer dog ca. 40 – 50 kg., hvilket reducerer belastningen til bygningsmaterialet over Facade-foldedøren betydeligt.

Lacunas overkarm er, med integreret køreskinne, mere nøjagtigt end systemer med manuel montage af skinner. Da korrekt montage af overkarmen er afgørende for de færdige resultat sikrer den integrerede skinne ud over stor nøjagtighed tillige hurtigere montage og en langt bedre finish.

BÆREDYGTIGOVERLIGGER

Eftersom en foldedør fra Lacuna hænger i en køreskinne i overkarmen skal denne monteres i en så stabil overligger, at den ikke nedbøjes under vægten af dørfag. I udfordrende tilfælde kan en overkarm leveres i flere højder og tilmed fiberforstærkes. Styrken kan dermed tilpasses de gældende forhold.

Da Lacuna leverer løsninger i uendeligt mange bredder og højder, er der ingen generel facitliste for dimensionering af overliggeren.


TRANSPORTOG OPBEVARING

Lacuna foldedøren eller foldevinduet leveres adskildt og er således håndterbart for 2 personer uden hjælp. Ved opbevaring af elementer over længere tid, skal det sikres, at det sker tørt og forsvarligt og altid i transport emballagen. Våd emballage kan, med tiden, afsætte mærker på karm, og rammedelene der kan være svært at fjerne igen.

MONTAGEVEJLEDNING

Med alle leverancer følger en montagekasse med alle nødvendige dele til brug for samling af karme og ophæng af døre. I kassen findes også en lille bøtte med reparationsmaling – hvis uheldet skulle være ude.

Karmskruer medfølger ikke.

Montagevejledningen bør gennemlæses inden montagen påbegyndes.

Man kan med fordel se vor montagevideo for optimal forberedelse.

Garanti &Vedligehold

Vore døre og vinduer er fremstillet til at holde i 30 – 50 år eller mere – afhængig af anvendelse.

Det træ vi anvender tilstræber vi udelukkende er FSC-certificeret træ med lang holdbarhed. Som alle andre døre, vinduer og yderdøre skal der foretages almindeligt vedligehold, der omfatter rengøring, smøring samt kontrol af tætningslister og glasbånd.