LacunaFoldevinduer

Foldevinduer er en unik og spændende mulighed for at åbne din bolig op for lys og liv. Foldevinduet er ideelt hvor man ønsker en stor åbning, men ikke har mulighed for at gå ind og ud.

download brochure

MATERIALEVALGMuligheder

Du har mulighed for at vælge mellem flere typer træ til dine foldevinduer: eg, bøg, fyr og mahogni. I Lacuna anvender vi miljøvenlige processer i vores behandling af træet, som gør det ligeså vedligeholdelsesfrit som træ/alu. Læs om vores TMT Composite® behandling nedenfor.

TMT COMPOSITE®

TMT Composite® (Thermal Motified Timber) er begrebet for Lacunas avancerede varmebehandling som vi anvender på bøg, eg og fyr til foldevinduer. I behandlingen indgår ingen kemikalier overhovedet, kun varme. Efter TMT® behandlingen får træet en holdbarhed i klasse 1 som teaktræ og en fugtighed på ca. 5.5 %, der gør det modificerede træ velegnet til foldevinduer, hvor dimensionsstabiliteten er ekstrem væsentlig for et tæt produkt der ikke skal justeres under skiftende vejrforhold (fugt/tørke).
TMT Composite® giver samtidig en meget bedre isolation, da træet ikke kan optage fugt som ubehandlet træ. Resultatet er et foldevindue der holder i mange mange år.

Lacuna foldedør træ

MAHOGNIOG EGETRÆ

FSC Certificeret sapeli mahogni og europæisk eg kan også fås olieret med mange forskellige farvetoner uden TMT Composite® behandling.

Lacuna foldedør FSC Wood

OVERFLADEBEHANDLINGMuligheder

Du har mulighed for at vælge mellem flere typer overfladebehandling – enten malet i mange kombinationer eller oliebehandlet.

Mere end 90% af det vi producerer er malet. Vi kan male i alle farver og også transparrent (gennemsigtig) maling til fx TMT Composite® fyr.

Lacuna’s måde at male vores foldevinduer, minder om bilindustriens, idet vi grunder vores produkter to gange med mellemslibning og giver to til tre gange topmaling, afhængig af farve. Resultatet er en super glat overflade (mange tror det er aluminium der er malet), og meget stærkere end den traditionelle teknik der anvendes i vindues-industrien.

MALEDEOVERFLADER

I tråd med vores principper anvender vi kun miljøvenlige, dokumenterede holdbare og vandbaserede maler-produkter.

Du kan vælge mellem et stort antal RAL og NCS farver.

Ved ikke specielt udsatte elementer skal der ikke efterbehandles med maling de første 25-35 år.

OLIEREDEOVERFLADER

I tilfælde hvor man ønsker vore produkter i oliebehandlet mahogni eller eg, anvender vi en terpentinbaseret olie, der lukker overfladen på træet og preserverer denne væsentligt bedre end vandbaseret olie.

Vær opmærksom på at oliebehandlede produkter skal vedligeholdes med olie mindst én gang om året på udvendig side afhængigt af, hvor vejrudsat elementet er.


FARVEKOMBINATIONER

I moderne byggerier har man ofte mørke karme og rammer udvendigt. Her vælges ofte en lysere, evt. hvid farve indvendigt. Vi kan male vore foldevinduer i to eller tre farve kombinationer – også hvis der ønskes eksempelvis olieret mahogni kombineret med en hvid farve.

Eksempler:

  1. Kombination af RAL 9005/9010
  2. Kombination af RAL 7016/9010
  3. Olieret mahogni, teak toning kombineret med 9010
  4. Olieret mahogni, teak toning
  5. Mahogni med en sortpigmenteret olie

Vi kan desuden male flere typer strukturer samt en farveløs maling – som lak.

MILLIMETERPRÆCISION

Al bearbejdning foregår på CNC-robotter med en præcision på en tiendedel millimeter.

Vores kvalitetsstyring samt CNC-robotterne eliminerer risikoen for menneskelige fejl og for store tolerancer.


UDADGÅENDE ELLERINDADGÅENDE FOLDEVINDUE

Du har mulighed for at vælge om dit vindue skal åbne ind i dit hus eller ud af dit hus.

ANTAL FAG OG PLACERINGAF ÅBNINGSPUNKTET

Der er mange muligheder og kombinationer i antal fag og placering af åbningspunktet. For at kunne folde er det nødvendigt at have et ulige antal vindueblade. Det betyder at et vindue med et ulige antal antal vindueblade folder med alle vindueblade til samme side. Består vinduet af et lige antal vindueblade vil disse blive delt, således at et ulige antal åbnes til hver side.

Her under vises nogle få udvalgte åbningsmuligheder ved forskellige antal vindueblade.

GLAS

Glas udgør en stor del af et foldevindue. Det er derfor vigtigt at glasvalget er rigtigt. Foldevinduer kan udover 2- eller 3-lags glasløsninger leveres med glas der imødekommer forskellige krav og funktioner. Vi anvender udelukkende kvalitetsglas fra førende producenter af glasløsninger til byggeri. Vi tilbyder et bredt udvalg og rådgiver dig gerne.

Vær opmærksom på, at jo bedre energirigtigt glas du vælger, jo større omsorg drager du for miljøet. Investering i det mest energirigtige glas lønner sig, da vindue og glas er bygget til at holde i mange år.

GLASVALG

De fleste af vore vinduer leveres til facader, hvor der vælges energiglas i enten 2 eller 3 lag. Imidlertid kan vore vinduer leveres med mange andre glas:

• Lavenergiglas
• Støjdæmpende
• Sikkerhedsglas (hærdet og/eller laminerede glas)
• Solkontrollerende glas
• Selvrensende glas
• Matterede glastyper
• Glas med indbyggede persienner m.fl

INDVENDIGEGLASLISTER

Modsat de fleste andre producenter af døre og vinduer, monteres glasset i et Lacuna foldevindue fra indvendig side. Glaslisterne sidder således godt beskyttet inden for, hvilket giver flere fordele. Mindre vedligehold, da der ikke er udvendige samlinger. Større indbruds-sikkerhed, da glaslisterne ikke kan fjernes af uvedkommende.

DESIGNDetajer

Lacuna tilbyder fleksibilitet i sit design. Det gør du frit kan vælge om du vil have dine foldevinduer uden sprosser, med helima sprosser, alm. sprosser, fyldninger eller måske med brydende poster.

SPROSSER

Du har mulighed for mange forskellige sprosse bredder 19 mm, 25 mm, 36 mm, og 42 mm med forskellige slags profileringer. Desuden kan du få spændstykker (vandret post) i 55 mm, 75 mm og 110 mm.

STORE UBRUDTEFLADER

Hovedeparten af vores kunder vælger foldevinduer uden sprosser eller fyldninger.

De smalle rammer giver et stilrent og enkelt udtryk.

Lacuna helårshus foldedør billeder

FOLDEVINDUESPROSSER

Lacuna producerer flere forskellige typer af sprosser og poster. De fleste af vore kunder vælger 25 mm palæsprosser, eller det vi også kalder bondehusprofil. Dette design fås også i 42 mm bredde. For begge bredder fås også en softline profil, der giver et enkelt og moderne udtryk, der matcher stilen i nye byggerier. Alle vore 25 mm og 42 mm sprosser er udvendigt tappede i rammen (ikke påklæbet glasset) og kan derfor ikke falde af.

Lacuna helårshus foldedør billeder

HELIMASPROSSER

Som alternativ til de traditionelle sprosser tilbyder vi også Helima sprosser. Det er sprosser der er indbygget mellem glassene. Helima er prismæssigt attraktiv og har en stor fordel når det kommer til rengøring. Sprossen leveres i flere bredder: 18, 26 og 45 mm.


SPÆNDSTYKKER /VANDRETTE POSTER

Ønskes bredere sprosser, eller poster laver vi også 55 mm, 85 mm og 110 mm vandrette poster. Disse er gennemgående og deler således glasset i døren. Posterne er naturligvis fuldstændig integreret i rammens design.


HÆNGSLER OGGREB

Lacunas produkter kan være udsat for kraftige korrosions påvirkninger som for eksempel på Grønland og andre kystnære områder, med til tider op til 7 % salt indhold i vandet.
Hos Lacuna skelner vi ikke mellem hvor elementerne skal installeres. Alle Lacuna produkter produceres i samme høje kvalitet.

HÆNGSLER, GREB MM I KORROSIONSBESTANDIGEMATERIALER

Vi ønsker at såvel dør som hængsler, greb og beslag holder sig smukt i hele dørens levetid og ikke ruster. Vi ved, at der er mange forskellige forhold der påvirker både hængsler, beslag og greb. Især kystnære områder kan være en udfordring for det rustfrie stål, derfor behandles alle dele med en beskyttende olie. Lacuna anbefaler løbende vedligehold og afvaskning for at holde hængsler, greb og dørrammen ren.

Alle beslag er produceret i syrefast rustfrit stål og fås i sort, hvid eller stål.

Læs vor vedligeholdelses vejledning.